DYRUP er blandt de mest kendte danske maling-mærker. Hos XL-BYG finder du hele sortimentet fra DYRUP, vejledning og inspiration til de rette farver og malingtyper. Spørg også efter DYRUPS Farvekort.
Med over 90 års erfaring leverer DYRUP højkvalitetsmaling til professionelle og private samt inspiration til valg af farver.
Siden 1928 har DYRUP produceret kvalitetsmaling, der har en suverænt god dækkeevne, er ekstra slidstærk og ekstra vaskbar. De gode egenskaber står dog ikke alene. Her er også fokus på miljøet i produktionen af maling. Det ses blandt andet i form af emballager i 70% genbrugsplast og en lang række produkter mærket med EU’s Ecolabel. EU Ecolabel er din sikkerhed for, at produkterne lever op til en række krav for dig og miljøet.
Når produktet lever op til disse krav, får du maling af høj kvalitet, og du er samtidig garanteret et resultat, der holder i lang tid.
DYRUP har et bredt udvalg af vægmaling. Vælg mellem malinger med forskellige glansgrader og de egenskaber, der passer til netop dit projekt.
Glansgraderne spænder fra den helt matte vægmaling i glans 2 til en glans 25. Vi anbefaler at male med en glans 25 eller DYRUP Mat & Vaskbar til væggene i køkken, bryggers og badeværelser, da den tåler vandpåvirkning og hyppig rengøring (dog ikke vådzonen).
Til børneværelser og andre rum med meget trafik anbefaler vi en glans 10 eller DYRUP Mat & Vaskbar i glans 5 – de giver begge en robust overflade, der tåler rengøring.
I stuen og soveværelset anbefaler vi en mere mat maling, dvs. en glans 5 eller den helt matte glans 2, som giver en utroligt smuk og refleksfri overflade, hvilket er ideelt til rum med store lysindfald.
Du kan også overveje at benytte en DYRUP Robust Akrylmaling til stuen eller værelserne. Her er tale om en højkvalitetsmaling med en meget højere dækning end plastmalinger. Malingen er nem at arbejde med, leveres i flere forskellige glansgrader og kan bruges på både puds, beton, tapet, filt og glasvæv – og endda også på jern og pvc. Overfladen er vaskbar.
Hvis du har problemer med skjolder fra nikotin, vandskader eller sod, kan du bruge DYRUP Væg Ekstra Spærrende. Det er en maling, der lukker af for gennemslaget, så du ikke behøver at anvende en spærregrunder. Produktet kan anvendes både på loft og væg, også trælofter.
DYRUPs malinger til Træ & Metal fås ligeledes i forskellige glansgrader og med forskellige egenskaber.
Til træværk som trapper, vindueskarme og møbler og køkkenlåger, som er udsat for meget slitage, anbefaler vi DYRUP Træ & Metal Ekstra Stærk.
Til døre, vinduer, paneler og andet træværk anbefaler vi DYRUP Træ & Metal Ekstra Dækkende. Begge produkter kan tones i tusindvis af farver.
Er det ikke Dyrup maling, som du er på udkig efter, kan du se vores store udvalg af maling her.
Står du med et udendørs maleprojekt, kan du også finde passende kvalitetsmalinger fra DYRUP. I DYRUPs brede sortiment finder du nemlig både DYRUP Facademaling og Sokkelmaling, der begge er udviklet til det danske klima og derfor giver ekstremt god beskyttelse mod hårde vejrforhold og mod vandindtrængning.
DYRUP Facademaling er en olieemulsionsmaling, der har en særligt god vedhæftning på udendørs murværk af puds eller beton og tidligere malede overflader. Malingen har en meget god dækkeevne – og så kan den tones i tusindvis af nuancer.