XL-BYG logo

Artikel

Hjælp dine kunder til bedre energioptimering

Mange af de opgaver, dine kunder vil efterspørge i de kommende år, vil omfatte energioptimering. Det skyldes især stigende energipriser, mange bolighandler og muligheden for statsligt tilskud. Du kan også selv foreslå tiltag, der tænker energiforbedring ind i løsningen. Det vil både gavne kundernes varmeregning og ejendomsværdi – og din ordrebog.

Et område i udvikling

Der sker hele tiden noget nyt inden for energioptimering. For lovgivningen skærpes løbende, og producenterne udvikler hele tiden produkter, der gør dit arbejde lettere, mere effektivt – og forbedrer resultatet. Så det kan være en udfordring at vælge de rigtige produkter og vide, hvordan du kan og må anvende dem.

Din kunde kan søge tilskud

Private kan med mellemrum søge tilskud hos Energistyrelsens bygningspulje. Den støtter de fleste forbedringer inden for energioptimering. Det omfatter fx luft-til-vand varmepumper, visse typer af isolering samt nye vinduer og døre. Husk din kunde på, at tilskuddet skal søges, inden byggeriet påbegyndes.

Din partner i energioptimering

Hos XL-BYG har vi alt det, du skal bruge, når du arbejder med energioptimering – også sparring, byggetips og gode råd til valg af materialer. Vi gør vores bedste for at hjælpe dig med kvalitetsprodukter, de stærkeste priser og opdateret viden, der gør dit arbejde nemmere. Så læs mere her på XL-BYG.DK/XL-PRO, eller besøg os i din nærmeste XL-BYG.

Vil du vide mere om bæredygtigt byggeri?

Energioptimering handler ikke kun om økonomi. Den stigende opmærksomhed på klima og bæredygtighed skaber også øget efterspørgsel på mindre miljøbelastende løsninger, der fx mindsker boligens CO2-udslip. Ny lovgivning på området, kan også få indflydelse på dit arbejde. Så der er god grund til at holde sig opdateret.