Artikel
Haven i april
I april måned begynder haven rigtigt at vågne op efter en lang vinter. Her får du en vejledning i, hvordan du giver dig i kast med nogle af de vigtigste opgaver i april måned.
Artikel
I april måned begynder haven rigtigt at vågne op efter en lang vinter. Her får du en vejledning i, hvordan du giver dig i kast med nogle af de vigtigste opgaver i april måned.
Efter en lang vinter er det rigtig dejligt endelig at kunne komme ud i haven i april. Solens stråler begynder at få overtaget, og man mærker, at havens planter og blomster er ved at vågne igen.
Det betyder også, at der er rigtig mange forårsopgaver i haven. For mange haveejere er havearbejde i foråret imidlertid ikke en sur pligt, men en kærkommen til at komme ud i det fri og på nærmeste hold opleve naturen springe ud i fuldt flor efter en lang og tung søvn.
Det første, du bør gøre ved græsplænen nu, er at fjerne vissent græs, blade og kviste, som let samler sig på græsplænen. Det gør du lettest med en god rive eller en løvblæser. Når du har fjernet blade osv., kan du meget lettere komme til at pleje græsplænen.
Efter at have ligget i dvale i flere måneder, har græsplænen godt af at få tilført ny næring. Det gør du ved at give græsset gødning. Vælger du den rigtige gødning, hæmmer du også mossets evne til at overleve. Du kan enten vælge mellem kunstgødning og organisk gødning. Kunstgødning virker normalt hurtigere, men hvis du er mere til organisk kunstgødning, kan du også anvende det. Det kræver blot lidt mere tålmodighed, førend du ser resultaterne. Du kan læse mere om gødning af græsplænen i vores artikel: Hvordan skal jeg gøde min græsplæne? eller se vores samlet sæt til græspleje.
Hvis der er meget mos på græsplænen, kan du fjerne mosset med en rive, en plænelufter eller en plænelufterkniv, som kan monteres på din plæneklipper. Nogle haveejere har også haft gode erfaringer med at anvende en havetromle til at holde mosset nede.
Når du tager bestik af græsplænen, vil du sikkert rundt om kunne finde huller og fordybninger, som trænger til at blive planet ud. Det gør du lettest ved at give dem en god topdressing. Topdressingen kan du lave en del sand, to dele kompostjord og nogle græsfrø.
Hvis der er meget ukrudt i din græsplæne, kan du effektivt fjerne det vha. plænerens. Vælger du plænerens i en god kvalitet, beskadiger det ikke græsset, men fjerner blot ukrudtet.
Det er normalt endnu for tidligt at begynde at klippe græsplænen i april. Men når græsset inden for kort tid har nået en højde på ca. 6-10 cm, kan du begynde at klippe det. Når du klipper græsset første gang, er det vigtigt, at du går forsigtigt til værks og kun klipper det 1-2 cm første gang. Fordelen ved at vente lidt med at klippe græsset er dels, at græssets rødder lettere vokser sig stærke, dels at græsset lettere mulighed for at kvæle mosset. Resultatet er en flottere og sundere græsplæne, som bedre kan modstå tørke i løbet af sommermånederne.
Men du venter på, at græsset bliver klart til klipning, kan du give din plæneklipper et forårstjek, så den er klar til at klippe græsset i løbet af sommeren. Når du klipper græs, er det vigtigt, at plæneklipperens knive er skarpe, så græsstråene ikke rives over, men skæres over. Ellers risikerer du at beskadige hele græsplænen, så den mistrives og bliver kedelig og grim.
Om du anvender en benzinplæneklipper, en el-drevet plæneklipper, en batteridrevet plæneklipper, en havetraktor eller en robotplæneklipper, er helt op til dig. Her spiller forhold som din græsplænes størrelse, støvniveau, komfort og helbred selvfølgelig også ind. Har du fx dårlig ryg og har derfor svært ved at overkomme klipningen af din græsplæne, kan en god robotplæneklipper fx være en kærkommen hjælp. Læs mere om vedligeholdelse af plæneklipperen her.
April måned er et godt tidspunkt til at rydde op i blomsterbedene. Da er det nemlig stadig let at overskue de forskellige bed, førend blomsterne vælter op og det bliver svært at overskue præcis hvilke blomster, der står i bedet.
Har du fx et staudebed, bør du fjerne de gamle, visne staudetoppe, så de nye skud får god mulighed for at spire uhindret.
Blomster som begonier, kanna og dahlia har brug for varmere temperaturer end dem, det danske klima normalt kan byde på om foråret. Hvis du imidlertid lader knoldene forspire i kasser, så de vokser sig så store som muligt, kan du alligevel godt dyrke dem i en dansk have.
Hvis du har blomsterløg, der i løbet af den forgangne sæson har bredt sig til de forkerte steder, er det også nu et godt tidspunkt at flytte dem til andre steder i haven.
Hvis du har problemer med dræbersnegle, er det for øvrigt nu et godt tidspunkt at fjerne dem nu, førend de bliver en virkelig plage. Når du finder dræbersneglene, kan du anvende naturlig sneglegift til at holde dem nede med. Du kan også gøre det meget sværere for sneglene at komme til planterne ved at anvende højbede.
Hvis du beskærer dine roser rigtigt med en god beskæringssaks, får du lettere flotte roser, der ikke vokser vildt i alle retninger. Det gælder almindelige roser. Buskroser derimod bør ikke beskæres, men skal blot have lov at vokse naturligt.
Har du (eller naboen) har forsytiabuske, får du et godt fingerpeg om, hvornår du bør begynde at beskære dine roser. Et gammelt råd lyder nemlig på, at du bør beskære dine roser, når forsytiabuskene begynder at stå i flor. Selvom solen ofte begynder at få overtaget i april, kan vi stadig risikere at få nattefrost, og hvis du beskærer roserne for tidligt, risikerer du, at de spæde rosenskud bliver beskadigede. Men forsytiabuskene har åbenbart en form for indre fornemmelse for, hvornår solen har fået overtaget, og temperaturen er varm nok til, at roserne er klar til at blive beskåret. I praksis vil det sige, at du normalt kan begynde at beskære dine roser i slutningen af april.
Når du beskærer dine roser, er det en god idé ikke at klippe dem lavere end ca. 20-30 cm over jorden. Klipper du dem lavere, får du måske nok nogle større blomster, men du får til gengæld også færre af dem, og rosen blomstrer senere på sæsonen. Du risikerer altså at få et noget andet resultat, end du havde tænkt.
Under beskæringen bør du fjerne de grene og kviste, som vokser indad og på kryds af resten af rosen. Når du klipper en gren på rosen, bør du klippe i en skæv vinkel ca. en cm over en knop, der vender udad. Fjern også syge og døde grene og kviste, som alligevel ikke kommer til at bære blomster. Ligeledes bør du fjerne skud, som kommer direkte op fra rosens grundstamme i jorden. Får disse skud nemlig lov at vokse op, kommer de let til at skæmme resten af rosen.
Hvis du vil være ekstra god ved dine roser, kan du lægge et lag kompost rundt om hver af dem.
Før du går i gang med køkkenhaven, er det en god idé at tilføre den noget godt gødning. Ligesom resten af haven er køkkenhavens jord ofte i underskud af næring efter de kolde og barske måneder, og den vil begærligt tage imod den næring, du giver den i form af gødning. Ligesom med græsplænen er det også her et temperamentsspørgsmål, hvilken form for gødning, du vælger. Hvis du har brug for rådgivning til, hvordan du vælger den bedste gødning, kan du altid spørge i dit lokale XL-BYG byggecenter.
Hvis du i marts måned lagde de kartofler, du vil dyrke, til side til forspiring, er de nu klar til, at du kan lægge dem i jorden. Du skal dog være nogenlunde sikker på, at der ikke længere er frost om natten, førend du sætter kartoflerne. Skulle der stadig være nætter med frost, kan du lægge de forspirede kartofler i en blanding af jord og spagnum, fx i en balje eller en spand, som står frostfrit. Så spirer kartoflerne videre, indtil de er klar til at blive lagt i den frostfrie jord. Hvis du vælger denne løsning, er det vigtigt, at du husker at vande kartoflerne fra tid til anden, mens de ligger i baljen.
Nu vi er ved kartofler, er det for øvrigt en god idé at sætte dem et andet sted i haven, end der hvor de stod sidste år. Kartofler er sårbare over for kartoffelskimmel og andre sygdomme, men hvis du giver dem en ny placering i haven år for år, minimerer du risikoen for, at de pådrager sig sygdomme. Af samme grund er det klogt at lade kartoflerne stå i en god afstand fra andre natskyggeplanter som fx auberginer.
I foråret spirer blomster og planter frem, men det gør ukrudtet desværre også. Men foråret er også et godt tidspunkt at fjerne ukrudtet på. Her er jorden nemlig ofte stadig blød, og du kan lettere får alt ukrudtet med op, mens det kun er småt.
Hvis du har større arealer i haven, hvor ukrudtet trives lidt for godt, er det en god idé at grave disse områder igennem med en god havegreb og fjerne rester af senegræs, skvalderkål og hvad, du ellers måtte finde af gamle rødder og ukrudt i jorden. Nu begynder kvikgræs, mælkebøtterne og brændenælder også at skyde op, og det er derfor også en god idé at være over dem og fjerne dem. Det gælder ikke mindst, hvis du har en køkkenhave.
Hvis du har en kompostdynge, kan du køre komposten ud til de områder af haven, hvor der endnu er bart. Når du har fordelt komposten i haven, kan du efter ca. 14 dage begynde at så den til med blomsterfrø og grøntsagsfrø. Hvis du begynder at så tidligere, virker komposten hæmmende på dine frøs spiringsevne. Lige før du sår, bør du fjerne det ukrudt, der ofte i mellemtiden er vokset op af kompostjorden.
Er din køkkenhave indhegnet af jernbanesveller? Vi er stødt på folk, der spørger, om sådanne sveller er farlige - om grøntsagerne tager skade.
Generelt kan man sige, at hverken jernbanesveller eller andre former for trykimprægneret træ hører hjemme i en køkkenhave, fordi de alle er imprægneret med tungmetaller, der skal forhindre råd og svamp. Alt efter alder kan de indeholde store mængder bly, cadmium, kreosot, kobber og arsen.
Flere af disse væsker siver langsomt ud i jorden, så dine grøntsager vil få et unaturligt højt indhold af tungmetaller.
Derfor bør du fjerne svellerne og flytte dem til et sted, hvor de kan bruges mere fornuftigt. Fx som trappetrin eller "bænk" omkring en lille bålplads, hvis du bor i et område, hvor det er tilladt "at hygge sig" med åben ild.