Artikel
Vælg det rigtige drivhus
Drømmer du om at dyrke dine egne tomater og agurker? Eller om en vindfri hyggekrog med sydlandsk stemning? Eller måske begge dele? Her kan du blive klogere på, hvad du bør overveje, når du skal vælge dit nye drivhus.
Artikel
Drømmer du om at dyrke dine egne tomater og agurker? Eller om en vindfri hyggekrog med sydlandsk stemning? Eller måske begge dele? Her kan du blive klogere på, hvad du bør overveje, når du skal vælge dit nye drivhus.
Først og fremmest er det en god idé at overveje, hvad du vil bruge dit drivhus til. Et drivhus har mange fordele, og gør både dyrkning og uderummet mere alsidigt. Drivhuset gør det blandt andet muligt at starte tidligt på året med forspiring, hvilket kan være rart hvis ens fingre begynder at krible for at komme i gang - og kan desuden medvirke til en rigere og større høst.
Drivhuset kan også forlænge havesæsonen. Udover at give læ, så haven også kan nydes i de koldere stunder, kan et drivhus også beskytte de planter, som er følsomme overfor kulde, frost og hård nedbør. Planter, som trives bedst i varme og tørre klimaer og har brug for varme i sensommeren for at modne deres frugter, kan være vanskelige at dyrke udendørs. Med et drivhus får de den nødvendige varme og læ.
I vores udvalg af klassiske drivhuse finder du drivhuse, der primært er designet med det formål at facilitere plantedyrkning, om det så er grøntsager, frugter, blomster, buske eller andre ønskede afgrøder. Dog udelukker det ene ikke nødvendigvis det andet. Ved at investere i eksempelvis et rummeligt drivhus på 18,8 m2, kan du skabe både et produktivt dyrkningsområde og et hyggeligt afslapningsområde, hvor du kan nyde solen og varmen.
Kunne du godt tænke dig at have store sydlandske træer til at vokse i drivhuset eller en vinranke i loftet, så vil det være ideelt at finde et drivhus med højere til loftet såsom et orangeridrivhus. Det kan også være, du drømmer om et smukt fristed, hvor du kan nyde naturen i tørvejr året rundt. Her vil det også give god mening at vælge en pavillon eller et orangeri, så du har plads til både havemøbler, planter og hygge.
Kniber det med pladsen, er et vægdrivhus, der læner sig op ad huset, en god løsning. Ønsker du udelukkende at dyrke to-tre grøntsagsplanter, såsom agurker, tomater og peberfrugter, så behøver du ikke et synderligt stort drivhus. Selvom planterne gror hurtigt og bliver store, er de gode til at klatre og tilpasse sig, selv når der ikke er meget plads til loftet. Derudover er flere af de klassiske grøntsager meget taknemlige, når det gælder mængden af jord, så du kan snildt få en god høst, selvom du har tre tomatplanter i én kapillærkasse. Er dette dit behov, kan et klassisk mindre drivhus eller vægdrivhus være nok.
Bor du i en lejlighed eller et rækkehus og savner du jord mellem fingrene og friskdyrkede grøntsager, kan et lille vægdrivhus på få kvadratmeter også være drivhuset for dig. På trods af den begrænsede størrelse kan et vægdrivhus sagtens give nogle velsmagende agurker og hyggelig stemning på din altan eller terrasse. Læs mere, om hvordan du indretter en køkkenhave på altanen.
Ruderne i XL-BYGs drivhuse er enten lavet at glas eller polycarbonat. Materialerne har forskellige fordele, så her er det igen væsentligt at vide, hvad man ønsker at bruge drivhus til.
Polycarbonatplader bevarer varmen bedre end traditionelt glas og skaber optimale vækstbetingelser for dine planter, grøntsager og blomster. Samtidig hjælper dette materiale med at reducere fugt og kondens på indersiden af drivhuset, hvilket forebygger dannelse af mug og svamp. Den afdæmpede belysning fra polycarbonat mindsker behovet for skyggeanordninger, men det kan samtidig begrænse udsigten en smule. Valget af polycarbonat er derfor en fordel, hvis du har en meget sollrig have, især når hovedformålet med drivhuset er plantedyrkning.
Glas som drivhusruder har den betydelige fordel, at det er fuldstændig klart. Dette kan være særligt behageligt, hvis du ønsker at bruge drivhuset til afslapning med udsigt udover haven. Samtidig er den klare glas fordelagtig, hvis dit drivhus er placeret lidt skyggefuldt, da det giver bedre lysforhold for planterne. Hvis du derimod vælger at placere drivhuset med glasruder på et sted med meget sol, kan det være nødvendigt at bruge et skyggenet, rullegardin eller toning for at forhindre, at planterne bliver overeksponerede for sollys og varme.
Udover de praktiske overvejelser skal du også beslutte, hvilket design dit drivhus skal have. Hos XL-BYG tilbyder vi drivhuse i forskellige farver, former og designs. Du kan vælge et rundt og idyllisk paviliondrivhus, et mere minimalistisk orangeridrivhus eller et klassisk og landligt drivhus. Det handler simpelthen om at finde det design, der passer til din personlige stil og dit hjem. Besøg din lokale XL-BYG, udforsk udvalget og få rådgivning til at vælge det rigtige drivhus.
Artikel
Vælg det rigtige drivhus
Drømmer du om at dyrke dine egne tomater og agurker? Eller om en vindfri hyggekrog med sydlandsk stemning? Eller måske begge dele? Her kan du blive klogere på, hvad du bør overveje, når du skal vælge dit nye drivhus.
Artikel
Valg af jord og gødning i køkkenhaven
Valg af jord, gødning og kompost til bestemte grøntsager og formål er alt sammen vigtige overvejelser, når man er køkkenhaveejer og vil sikre en god høst. I denne guide får du inspiration til at træffe det rigtige valg for din køkkenhave.
Artikel
Fordele ved drivhus frem for orangeri
Moderne drivhuse kan på mange måder sammenlignes med et orangeri. Du får en udestue og et væksthus på én gang, når du vælger et drivhus - og så er det både nemmere og betydeligt billigere end et orangeri.
Guide
Sådan forspirer du
Vil du gerne i gang med at forspire, men er i tvivl om, hvordan du gør? Så følg vores trin-for-trin guide og få en god start på haveåret med grøntsager og krydderurter i både køkkenhaven, drivhuset og plantekasserne.
Artikel
Køkkenhaven på altanen
Selvom pladsen er trang, kan du stadig dyrke grøntsager og krydderurter på altanen. Med korrekt planlægning og de rette valg af planter og udstyr kan du skabe en grøn oase på begrænset plads.
Artikel
Skab hygge i drivhuset og forlæng udesæsonen
At forlænge udesæsonen og skabe et ekstra hyggeligt rum kan være lige inden for rækkevidde – i dit drivhus. Ved at tilføje nogle få elementer kan du forvandle dit drivhus til en indbydende oase, hvor du kan nyde naturen, når temperaturen falder. Fra belysning til komfortable møbler og hyggelige boligtekstiler, er der mange måder at skabe hygge i dit drivhus.