I dette univers finder du inspiration til valg af gulvbelægning, information om store trends inden for gulve samt praktiske vejledninger til gulvlægning og gulvbehandling, så dit gulv kan holde sig stærkt og flot i mange år.
I rum, hvor gulvet skal tage imod mere slag og slid, fx køkkenalrum, bryggers og baggang, kan det være en god ide at tænke i alternativer til trægulv.
Laminatgulv kan holde til det meste, det er let at rengøre og fås i dag i naturtro trælook. Det er et praktisk og prisbevidst valg, men æstetikken er også i top – og netop derfor oplever laminatgulvet lige nu fornyet opmærksomhed fra danskerne.
Se produkterVinylgulv er en anelse blødere i sin struktur, hvilket både dæmper trinlyden og føles varmere at gå på. Med et vinylgulv får du et 100% vandfast gulv, der er let at rengøre – og du kan få et væld af mønstre og designs, herunder smukke trædesigns.
Se produkterGulvbelægning i et rum har stor betydning for, hvordan stemningen i rummet virker. Når det gælder valg af gulv, er der selvfølgelig ingen absolutte regler. Valg af gulv er i høj grad et spørgsmål om smag og behag. Mange vælger et trægulv til stuen og andre lokaler, hvor de opholder sig, når de skal slappe af. De kan godt lide den stemning, der nemt opstår i et rum med trægulv. Gulvfliser er meget populære til køkkenet, badeværelset og bryggerset. Fliserne tåler fugt, spildt mad og skidt og sko, og de er lette at gøre rene. Mange vælger gulvfliser disse steder, på grund af deres lange holdbarhed, og fordi de er nemme at holde rene.
Når du vil vælge en ny gulvbelægning, bør du være opmærksom på, at de forskellige typer belægninger også påvirker lydniveauet forskelligt. Vælger du et trægulv, vil det normalt bidrage til at dæmpe lyden i lokalet. Vælger du derimod gulvfliser som belægning, må du regne med, at der er en større rumklang i lokalet. Bliver rumklangen i et lokale for høj, kan du vælge at regulere den ved hjælp af Troldtektplader.
Er dit gulv et trægulv, opnår du ofte et varmt og autentisk udseende - specielt hvis overfladen ikke er alt for lys. Trægulve har ofte flotte og spændende nuancer og strukturer. Du kan få mange forskellige typer trægulve. Et af de mest almindelige er parketgulve, som er fremstillet af lange træstykker, der er limet sammen. Resultatet er et glat gulv med spændende nuanceforskelle i overfladen. Mange trægulve holder for øvrigt godt på varmen, så de føles behageligt varme at gå på - selv med bare tæer.
Fra eg til ask og planker til parket. Træ er en klassiker, når det gælder gulvbelægning – især i de nordiske lande, hvor vi næsten ikke kan få nok. I dag har op mod 80% af alle danske hjem trægulve, og det er der mange gode grunde til. Træ er et levende materiale, et stykke natur i dit hjem. Det er tidløst, smukt og harmonerer perfekt med den nordiske æstetik. Men et trægulv er ikke bare et trægulv. Der findes et utal af sorter, overflader og gulvtyper. Læs med her og få godt styr på, hvilke trends der dominerer lige nu.
Sådan får du et nyt gulv på en dag!
Parketgulvet har i mange år været danskernes foretrukne gulvbeklædning, og den mest populære parkettype har de seneste sæsoner været det velkendte 3-stavs design. Her er hvert bræt sat sammen af tre stave, hvilket skaber et levende og smukt gulv, hvor ikke to brædder er ens. Et dynamisk, men alligevel rent look. Meget tyder dog på, at tendensen nu går i retning af parketgulve i planke-stil. Planke-looket er mere minimalistisk og skaber et roligt og eksklusivt udtryk i dit hjem. De lange linjer ’forlænger’ rummet visuelt, mens træets struktur og åretegninger står tydeligt frem og inviterer naturen helt indenfor. Man kan ikke se forskel på denne type parketgulv og et massivt trægulv – hvilket nok også bidrager til populariteten. Den eneste forskel er, at det massive trægulv kan afhøvles gang på gang i takt med, at det slides.
Uanset om du er til planker eller 3-stavs parket, vil du opleve, at gulve i dag er væsentligt nemmere at lægge end tidligere. Producenterne har nemlig ofret mange udviklings-kroner på smarte klik/låse-systemer, så du kan lægge dit gulv med flotte samlinger – helt uden lim.
Lyse trægulve har længe været danskernes foretrukne. Træsorter som eg og ask behandlet med hvid olie eller hvid mat lak, giver et lyst og rent udtryk, som passer perfekt til skandinavisk boligstil. Et lyst gulv spiller rigtig godt sammen med mørkere møbler, og udnytter lysindfaldet i dit hjem optimalt. Man kan vist godt tillade sig at kalde et lyst gulv for det sikre valg. Et mørkt gulv, derimod, kræver en anelse mere vovemod, men belønner dig med en varmere glød og et ekstremt eksklusivt look. Især i rum med lyse møbler, store vinduespartier og ovenlysvinduer, hvor det mørke gulv minimerer genskin, men udstråler personlighed i store mængder. Der er selvfølgelig altid den gyldne middelvej. Hvis du vælger et lyst gulv behandlet med naturolie eller matlak, bevarer du det lyse udtryk blot med en varmere glød. Eller du kan gå med et gulv i røget eg, der med sine karakteristiske grålige nuancer giver et helt særegent udtryk i dit hjem. I sidste ende er det selvfølgelig en smagssag, og den dominerende trend er hverken lys, mørk eller midt i mellem – det er derimod, at vælge den stil, der passer til ens hjem og personlige stil.
Et er farven på gulvet, noget andet er overfladebehandlingen. Behandlingen af træet spiller nemlig en vigtig rolle for både udtryk og slidstyrke. Mat lak har længe været trenden, da denne type behandling bibeholder træets naturlige look, men tilføjer ekstra slidstyrke og modstandsdygtighed over for tabt kødsovs. Især den ultramatte variant er populær, fordi den giver en virkelig flot finish, der kommer tæt på olieret træ. Netop olieret trægulv bliver også mere og mere populært – bl.a. fordi olien tilfører gulvet et naturligt, blødt og udtryksfuldt look, hvor træets struktur står tydeligt frem. Samtidig er olierede gulve lette at friske op og pletbehandle, hvis der kommer småridser i overfladen. I dag kan vedligehold ordnes med en god træolie og en moppe, så du slipper for at investere i en polermaskine.
Artikel
Den rigtige behandling med gulvlak
Et trægulv står smukt i mange år, hvis du vedligeholder og behandler det rigtigt. Det gør du bedst med lak, der både beskytter, giver en pæn overflade og gør gulvene lettere at holde. Du kan lakere på både nye, afslebne og tidligere lakerede gulve samt på kork og beton.
Artikel
Minimér lyden af dine skridt
Silent Step er navnet på et nyt gulvunderlag fra Nordland, som fås med og uden fugtspærre. Læs om alle fordelene ved det smarte gulvunderlag her.
Artikel
Overlegen naturtro Pergo Sensation laminat med AquaSafe
På udvalgte Pergo laminatgulve er der sat en ny standard med AquaSafe teknologien, der sikrer overlegen vandbestandighed.
Gør det selv
Valg af fodlister
Fodlister fås i forskellige træsorter. Hvilken du skal vælge afhænger dels af smag og behag, dels af det gulv, du har lagt. Bliv klogere på, hvilken liste, du har brug for, samt hvordan du sætter fodlisten op.
Artikel
Tips ved lægning af gulve
Her får du nogle korte, gode råd til gulvlægningen, når du arbejder med gulvplanker. Læs hvordan du får det bedste resultat.
Artikel
Det skal du tænke på, når du vælger gulv
Der findes et væld af forskellige gulvtyper - Træ, vinyl og laminat. Hver gulvbelægning har unikke fordele, og derfor er der også forskel på, hvilken type gulv, der er det mest optimale til hvert rum i boligen. Vi har lavet en oversigt, der kan guide dig gennem valg af gulv.