XL-BYG logo

Video

Opskrift: Kanelsnurrer-snobrød

Gør bålmaden ekstra lækker med nemme kanelsnurrer. Det er som at følge en opskrift på snobrød tilsat lidt ekstra, naturligvis. Måske er det derfor, mange kalder kanelsnurrer tilberedt over bål for kanel-snobrød eller snobrødskanelsnegle – kært barn har mange navne! Men det bedste er næsten, at de lækre, sprøde kanelsnurrer over bål kan laves af hele familien.

Kanelsnurrer opskrift

Denne opskrift er udviklet i samarbejde med Emma Martiny

Opskrift til 4 personer

Ingredienser

Snurrer

  • 3 dl mælk

  • 25 g gær

  • 1 æg

  • 100 g rørsukker

  • 5 g salt

  • 1 tsk. stødt kardemomme

  • 600 g hvedemel + lidt til bordet

  • 100 g blødt smør

Remonce

  • 2 spsk. stødt kanel

  • 100 g rørsukker

  • 100 g blødt smør

Fremgangsmåde

Snurrer

  1. Rør gæren ud i mælken i en stor skål.

  2. Tilsæt æg, rørsukker, kardemomme og salt og rør det ud i mælken.

  3. Tilsæt dernæst melet lidt ad gangen.

  4. Ælt dejen grundigt i ca. 10 minutter, til den er helt glat og skinnende. Lidt som en dej til snobrød.

  5. Skær smørret i små tern og ælt dem ind i dejen.

  6. Lad dejen hæve i skålen under et rent, fugtigt viskestykke et lunt sted i 1,5 time.

  7. Vend dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud med en kagerulle til et rektangel på 40 x 50 cm.

  8. Smør remonce ud på rektanglen.

  9. Fold en tredjedel af dejen ind mod midten og læg den anden tredjedel over, så dejen ligger i 3 lag.

  10. Skær strimler på tværs af dejen på ca. 3 cm. Del strimlen i to næsten hele vejen op (som et par bukser) og sno de to ender omkring hinanden.

  11. Lad dejen efterhæve i 30-45 minutter, imens du tænder op for bålet. Vent, til der næsten kun er gløder tilbage. Se vores kanelsnurrer-video her på siden, inden du går i gang!

Remonce

  1. Lav remonce ved at røre kanel, sukker og blødt smør sammen i en skål. Sno omhyggeligt dejen omkring en snobrødspind og tryk den let fat. Bag først brødet over høj varme, så det sætter sig og bliver gyldent, og lad det dernæst bage færdigt over gløderne.

Tip: Kanelsnurrer med marcipan: Ønsker du en ekstra lækker og saftig remonce, kan du tilsætte marcipan.

Masser af alternativer

Vores opskrift på kanelsnurrer er helt klassisk, men det er også muligt at lave både glutenfri og veganske kanelsnurrer over bål. Det er akkurat lige så nemt, som vi har vist i vores opskrift. Det er også muligt at lave kanelsnurrer uden gær, af surdej og koldhævede kanelsnurrer – og det er sågar muligt at lave sunde kanelsnurrer, hvis du gerne vil holde styr på kalorierne i dine snobrødskanelsnegle. Uanset hvilken slags, du ender med at lave, så husk, at bålmad altid er en af de bedste måder at samle familien og tilberede hyggemaden i fælleskab... særligt når det gælder kanelsnurrer!

Se vores udvalg af produkter til bålstedet her.



Viser 7 ud af 7 produkter

Se flere grillopskrifter her